Vi har haft en skøn sidste dag med vidunderligt vejr.
Vi tog en taxa til den gamle bydel, Bur Dubai, hvor vi gik rundt og shoppede lidt. Så var der tid til frokost og sejltur til den anden del af Dubai, hvor "Guldgaden" ligger. Jeg faldt for en meget fin ring til kun 20.000 kroner, men Morten var lidt betænkelig, som det ses.

Hjemme igen så vi fjernsyn på værelset, der er 103 kanaler! Så gik vi i poolen og fik den sidste sol med. Aftensmad i Mall of the Emirates, og så shopping igen. Og god nat. I morgen sidder vi i flyveren klokken 9.00 (lokal tid) og lander i Danmark klokken 13 (dansk tid).

Dubai kræver penge - mange penge. Og nej, jeg fik ikke ringen!

Læsning under dynen. Bagved ses badeværelset, som er et "glasbur" - så man kan rigtig hygge sig med at se de andre være i bad eller på toilettet :D

Aften på Pullman hotel.

Der spilles Nintendo og slappes af på vores værelse på 14. sal.

Så er det snart tid til at gå i seng. Vi har været ude at spise og ungerne har været i karbad. Jeg har været ude for at shoppe i det kæmpestore mall, men her er kun de dyre mærkevarebutikker, så i morgen tager vi til Bur Dubai for at shoppe og prutte om prisen.

Mall of the emirates.

Så er vi ved at checke ind på Pullman hotel, som ligger i det kæmpestore mall. Vi har nu ventet tre timer på at få lov at få værelset, de første to slog vi ihjel i centeret, men nu kan vores øjne ikke klare flere farver og indtryk, så vi har slået os ned i lobbyen.
Først fik vi forkost - der lå et kæmpeområde med hundredevis af foodcourts, eller sådan føles det i hvert fald. Alle verdensdele var repræsenteret. Bertram og Tristan ville meget gerne på Mc D, og det fik de lov til - det koster i øvrigt under halvdelen af hjemme. Jeg fik noget meget dyrt asiatisk.
Bagefter var vi i et kæmpe supermarked.

Det er helt vildt så store forskelle, der er på priser. Enten er ting enormt billige eller enormt dyre. Sheraton endte med at være i den dyre ende. Vi havde ikke lige helt omregnet priserne, men de to overnatninger der kostede mere end forventet for at sige det mildt. Til gengæld var det alle pengene værd. Det var nogle dage, jeg ikke sådan lige glemmer - livsnyderen i mig fik lige sit årlige fix dér.
Pullman er et nyt hotel, helt nyt. Det minder lidt im en Bokomcept-forretning. Moderne og lækkert, men afdæmpet. Her er ikke noget prangende. Jeg glæder mig til at se værelset.
Mennekser omkring os er dog nogle gange prangende. I den meget lange kø i supermarkedet stod jeg overfor en kvinde, der var halvt Anni Fønsby, halvt Donatella Vercace. Alt var fake på hende, og sikke nogle læber. Store læber er fint, men oversize med oversize på kan tage overhånd.

The walk - Jumeirah beach.

Har har vi brugt mange timer i dag. Her er alle restauranter, man kan ønske sig!

Til frokost var vi på en rigtig amerikansk diner, og til aften var vi på japansk, hvor den stod på sushi.

Hotellet

Endnu en rigtig dejlig dag i afslappende omgivelser. Vi var meget tidligt ude ved poolen, så tidligt, at solen slet ikke var kommet frem endnu. Til gengæld var det meget blæsende, og det var lige før, vi frøs. Det afholdt dog ikke Morten fra at fare i bølgerne. Endelig kom varmen, og vi havde nogle dejlige timer udenfor. Senere tog vi en taxa til frisøren, Tristan havde nemlig ombestemt sig og ville godt klippes ligesom alle os andre, så vi tog tilbage til samme frisør, som havde klippet Bertram og Morten.
Billeder i næste indlæg!

Det her kan vi godt leve med!

Jamen, så er vi tilbage i Dubai, og i den meget dyre ende - Jumeirah beach! Det kan ikke beskrives, men det er simpelthen fortryllende, berusende og vidunderlige omgivelser. Alt er perfekt ned til mindste detalje. Når jeg ringer til guest service, bliver der svaret : "Hello, Mrs. Laverenz ....." De har styr på alt. Der er en stor privat strand og de lækreste pools. For første gang har vi oplevet, at man kan købe alkohol, så vi fik en absurd dyr drink i poolen i eftermiddags. Det var perfekt, børnene kunne svømme i det lave vand lige bag os, og vi kunne sidde på barstole i vandet og hygge os med drinks. :)

Det var svært for ungerne at tage afsked med det resort vi kom fra, mest på grund af deres nye, danske venner. Dog er vi allerede faldet til her, det er ikke så svært.

Taxaturen herud var et kapitel for sig. Chaufføren kunne tydeligvis ikke læse, og han ringede rundt 117 gange for at finde ud af, hvor han skulle hen, og han kørte og kørte, uden at have den fjerneste anelse, og det er ellers et område med mange af de store resorts samlet.

Dagen er gået med at gå ture på stranden, spise, bade, hvile på værelset. Dejligt!

Aftenhygge på hotellet inden sengetid!

Her står jeg ved noget, der minder om et slumkvarter. Der er ikke tiggere, men alt virker beskidt, gammelt og slidt. Folk har slet ikke det samme overskud som i Dubai - her er der ingen, der smiler og hilser pænt på os. Til sidst turde vi ikke være der mere og tog en taxa til hotellet. Jeg glæder mig til vi returnerer til Dubai i morgen.

Sådan beder man korrekt!

Eftermiddagstur i byen. Folk fisker.

Nogle af mændene havde fanget disse fine fisk.

Vi nyder udsigten.
Byen som den ser ud de fleste steder. Her er fattigt og utrygt. Oplevelsen var den samme igen i dag - vi ser tusindvis af mænd, men stort set ingen kvinder. Der er små spisesteder, som er fyldt op af mænd, ingen med familier eller lignende.

Hotellet set udefa.

Drengene på parkeringspladsen med udsigt til moskeen.

Det er dernede, vi spiser morgenmad! Billedet er taget lige udenfor vores dør, altså fra 11. etage.

Mere udsigt fra hotellet.

Billeder fra Sharjah. I området omkring hotellet er der fint og dejligt men ellers er der er skærende kontrast mellem Duabi og Sharjah.

Vi forsøgte i øvrigt at komme ind i den store moske i går, og døren blev også pænt åbnet. De spurgte, om vi var muslimer, hvilket vi jo måtte afkræfte. Så måtte vi ikke komme ind, men de ville gerne åbne døren helt, så vi kunne stå udenfor og kigge ind. Den var kæmpestor og rigtig smuk.
Vi fik endelig spist kinesisk i går - her på hotellet. Det var lækker mad og super betjening, næsten lidt for meget. De stod klar hele tiden til at øse op på vores tallerkener, og spurgte høfligt, om de måtte åbne vores sodavand og så videre. Maden var ikke billig, men man bliver hele tiden reddet af, at alkohol er foorbudt. Colaer er jo ikke så dyre, men jeg kunne faktisk godt ønske mig et halvt glas god rødvin efterhånden.

Hold da op! Denne her by skiller sig voldsomt ud fra Dubai. Inde på resortet er det som at være i Danmark, og her vrimler da også med SAS-piloter og folk i badetøj. Så snart man går udenfor er alt meget mere arabisk end noget jeg har set før. ALLE kvinder går helt tildækkede og det har været ret ubehageligt de par gange, vi har vovet os ud i byen. Mændene samler sig simpelthen i store grupper og glor fuldstændig uhæmmet. I det hele taget er der utrolig mange mænd, som bare hænger ud på gaderne. I Dubai var folk konstant i gang med noget, hvor der her er mange flere, der bare ligesom ER.
Jeg har snakket med to andre danske kvinder, som simpelthen ikke vil udenfor resortet igen, fordi det har været for ubehageligt, men jeg satser nu på at forsøge igen senere i dag for at få taget nogle billeder.
Ungerne hyger sig fortsat med alle de andre børn, de bader og leger påde i pool og på stranden. Der er langt fra fyldt op på hotellet og med to store børnepools og to voksenpools kan vi lige klare det. Og privat strand, ikke at forglemme. Uhm. Her er masser af plads udendørs. Vejret er lidt overskyet og blæsende, men man kan sagtens ligge i badetøj alligevel, det er meget tilpas.

Store brokkedag!

I dag er mest gået med praktiske ting. Vi pakkede sammen og gjorde klar til at tage videre til den næste by. I løbet af formiddagen nåede jeg lige forbi damefrisøren. Der ligger masser af frisører og wellness-steder, som allesammen ser sådan lidt "forbudte" ud, som om der foregår noget mystisk. Alle vinduer er plastret til, så man ikke kan kigge ind, men det er naturligvis fordi man ikke må kunne kigge ind på kvinderne, når de sidder med håret fremme.
Frisøren var god, og jeg fik fint hår for 150 kroner.

Da vi havde checket ud og afleveret tilfredshedsundersøgelsen, kom hotelmanageren ud og spurgte efter mig, fordi jeg havde vedlagt en seddel angående min utilfredshed med dagens udflugt i går, hvor vi var alt for mange presset ind i den jeep og der ikke var seler nok. Han undskyldte mange gange og var målløs over, at der ikke havde været hverken seler eller autostole til børnene, for det var helt bestemt meningen, og i øvrigt måtte vi ikke sidde mere end en familie i hver bil. Da jeg gik, sagde jeg pænt farvel til den mand, der arbejdede i hotellets travel desk, og som havde solgt os udflugten og var ansvarlig for det, der var foregået. Han så noget sur ud, men jeg var nu glad for at have meddelt ledelsen, hvad vi havde oplevet. En taxachauffør fortalte os i øvrigt, at det er påbudt at køre med sele også her!

Så kørte vi til Sharja, som er en by udenfor Dubai, og som er et andet emirat - cirka en times kørsel fra det andet hotel. Vi bor nu på resort med en masse lækre pools, hvor vi har tilbragt eftermiddagen. Her er meget europæisk, og det er da også et Rasissonhotel, så nu har vi mødt de første danskere, et par fra Lyngby med to piger på 3 og 4 år, så det var drengene svært tilfredse med.
Da vi ankom, blev vi straks fulgt op på vores værelse, som viste sig at være et rygerværelse, og vinduerne kan ikke åbnes. Behøver jeg at uddybe lugten i det værelse?
Jeg stod i receptionen et splitsekund senere og en halv time efter, befandt vi os heldigvis i vores nye værelse, som duftede rent og friskt, og som var meget lysere og beliggende på 11. etage med udsigt over den persiske golf. Værelset er slet ikke at sammenligne med den lejlighed, vi kommer fra, her deler vi værelse med børnene, og møblerne er slidte, men ellers okay.
I starten tænkte vi lidt "øv" over at være væk fra det arabiskprægede, men da vi kom ned i gaderne for at lede efter en restaurant, skiftede vi mening. Pludselig var alt MEGET arabisk, og vi så ingen turister. Stemningen var ikke så god som i Dubai, og vi følte os meget kigget på. Det er nogle pudsige gader, hvor de ynder at lægge 50 ens forretninger ved siden af hinanden, så man altså kan vælge at gå på kjolegaden, frisørgaden, skogaden og så videre. Tingene koster ingenting, vi så kondisko til 15 kroner og bluser til syv kroner. Til gengæld var det svært at finde restaurantgaden. Vi gik og gik og gik, og mødte ikke andet end små grillbarer, som så virkelig snaskede. Vi er foreløbigt ikke så imponerede af denne her by. Der står stinkende skraldespande overalt og her er bare ... måske lidt for anderledes for os.
Til sidst gav vi op og fik fat i en taxa. Vi spurgte chaufføren om han kunne køre os til en "nice restaurant" men han forstod ikke engelsk og måtte ringe rundt til en masse mennesker for at finde ud af, hvad det handlede om. Vi kørte 10-15 minutter og blev sat af ved en kinesisk. Ved siden af lå der flere andre steder, som også så kinesiske ud, så vi skyndte os bare ind den den første - det befalede vores skrigende maver. Det kom godt nok lidt bag på mig, at den kinesiske hed "Ferhat". Det var så en tyrkisk, og det var værre end noget, jeg før har fået, og jeg plejer ikke at være ret begejstret for tyrkisk mad.
Drengene fik lasagne, som var tøet op, men ikke varm, ikke engang lun. Og så var den ulækker. Vi andre fik noget kylling med kolde fritter og ris. Og så noget brød som man kunne dyppe i tre slags rædselsfuld dip. Der gik ikke ret længe, før vi sad i en taxa på vej hjem. Til gengæld havde vi kun brugt 100 kroner.
De næste dage lever vi resortlivet på godt og ondt, har vi besluttet. Dagene skal gå med at ligge ved poolen og om aftenen spiser vi god mad på hotellet til overpris. Og der er virkelig "dyrt" her. I et supermarked koster en sodavand (Pepsi) 1,50 krone, og på det andet hotel gav man 4,50 i minibaren for samme cola. Her giver man omkring en tyver for den.

I morgen har vi planer om lige at skulle se den moske, der ligger her ved siden af, men ellers er der som sagt kun afslapning på programmet!

Ja, det er så mig!

Fest med mad og underholdning.

Modige Bertram.

Børnene er ved at blive vant til, at folk hele tiden vil have taget billeder med dem. I dag kom der adskillige gange fremmede mennesker hen til mig og spurgte om lov til at fotografere mine drenge, for senere at kunne bevise, at de havde set lyshårede børn. Her en hel familie.

Arabiske mænd.

Jeepsafari i ørkenen.

Eftermiddagen stod i oplevelsernes tegn. Vi havde booket en tur ud i ørkenen, og blev hentet i en jeep sammen med en anden familie fra hotellet. Og nu er jeg færdig med at påstå, at der ikke findes gamle biler her i byen. Udvendigt var den fin nok, men indvendigt var den helt smadret. Det levede ikke lige op til forventningerne.
Den familie, vi fulgtes med, var fra Saudi Arabien. Jeg ville enormt gerne have talt med moren, men hun forstod desværre ikke engelsk. Der var to drenge på vores børns alder og så en far også. Alle tre var de klædt i meget vestligt mærketøj, mens kvinden var traditionelt klædt med kun øjnene fri.
Efter en halv times kørsel stoppede chaufføren ud for en moske! Nu skulle han lige ind for at bede. Vi var ved at blive en anelse misfornøjede, for vi svedte tran og bilens klimaanlæg duede ikke - og vi havde betalt en mindre formue for at være med.
Da han endelig kom tilbage, kørte vi en halv time mere, og så skulle vi skifte bil. Og så var det tid til ørkenræs. Det var ikke lige noget for frk. forsigtig!!!!!! Alle andre end mig syntes vist, det var sjovt nok, i hvert fald de første minutter, men efterhånden begyndte faren i den anden familie at stønne og småpive. Jeg var bare glad for at min mave var tom! Det var i sandhed en ornlig syg oplevelse at drøne op og ned af bakker og nærmest køre på hovedet med al for høj fart.

Da turen var slut, var vi endelig ved vores mål, hvor man kunne ride på kameler. Bagefter var der mad og et stort show med mavedans og lignende, hvor vi var samlet med en masse andre turister, dog ingen danskere, vi er faktisk stødt på forbløfende få europæere so far.

Indtil nu har det været umuligt at støve en øl op, der sælges simpelthen ikke alkohol, men der var faktisk en bar i aften, den var bare gabende tom for kunder. Jeg kunne godt have klaret et gals vin, men turde ikke - med henblik på evt. senere ørkenræs igen på hjemvegen.

Bertram og Morten startede dagen hos frisøren. Skønt at komme af med de lange lokker. Og så var det hammer billigt, vi gav omkring 35 kroner for at få Bertram klippet!

I Stein Baggers fodspor.

Romantik på stranden! Formentlig bryllupsbilleder!

Fantastisk strand! Det er Jumeirah beach, som man kigger ned på, hvis man bor på Burj al arab.

Hotellet ved siden af Burj al Arab - det kunne man i det mindste komme hen til!

Det er så tæt på, som vi kunne komme.

Hele området omkring hotellet er spærret af og massivt fyldt op med sikkerhedsfolk, så det lykkedes os ikke at komme ind.

Vi talte dog med en af hotellets medarbejdere som kunne fortælle, at der er booket meget langt ud i fremtiden, og at hvis man ville spise der, skulle man også bestille bord adskillige uger før. Godt så. Vi gik med uforrettet sag.

Tristan blev indfanget af en lokal sælger, der mente, at han skulle have et nyt sæt tøj med hjem!