Store brokkedag!

I dag er mest gået med praktiske ting. Vi pakkede sammen og gjorde klar til at tage videre til den næste by. I løbet af formiddagen nåede jeg lige forbi damefrisøren. Der ligger masser af frisører og wellness-steder, som allesammen ser sådan lidt "forbudte" ud, som om der foregår noget mystisk. Alle vinduer er plastret til, så man ikke kan kigge ind, men det er naturligvis fordi man ikke må kunne kigge ind på kvinderne, når de sidder med håret fremme.
Frisøren var god, og jeg fik fint hår for 150 kroner.

Da vi havde checket ud og afleveret tilfredshedsundersøgelsen, kom hotelmanageren ud og spurgte efter mig, fordi jeg havde vedlagt en seddel angående min utilfredshed med dagens udflugt i går, hvor vi var alt for mange presset ind i den jeep og der ikke var seler nok. Han undskyldte mange gange og var målløs over, at der ikke havde været hverken seler eller autostole til børnene, for det var helt bestemt meningen, og i øvrigt måtte vi ikke sidde mere end en familie i hver bil. Da jeg gik, sagde jeg pænt farvel til den mand, der arbejdede i hotellets travel desk, og som havde solgt os udflugten og var ansvarlig for det, der var foregået. Han så noget sur ud, men jeg var nu glad for at have meddelt ledelsen, hvad vi havde oplevet. En taxachauffør fortalte os i øvrigt, at det er påbudt at køre med sele også her!

Så kørte vi til Sharja, som er en by udenfor Dubai, og som er et andet emirat - cirka en times kørsel fra det andet hotel. Vi bor nu på resort med en masse lækre pools, hvor vi har tilbragt eftermiddagen. Her er meget europæisk, og det er da også et Rasissonhotel, så nu har vi mødt de første danskere, et par fra Lyngby med to piger på 3 og 4 år, så det var drengene svært tilfredse med.
Da vi ankom, blev vi straks fulgt op på vores værelse, som viste sig at være et rygerværelse, og vinduerne kan ikke åbnes. Behøver jeg at uddybe lugten i det værelse?
Jeg stod i receptionen et splitsekund senere og en halv time efter, befandt vi os heldigvis i vores nye værelse, som duftede rent og friskt, og som var meget lysere og beliggende på 11. etage med udsigt over den persiske golf. Værelset er slet ikke at sammenligne med den lejlighed, vi kommer fra, her deler vi værelse med børnene, og møblerne er slidte, men ellers okay.
I starten tænkte vi lidt "øv" over at være væk fra det arabiskprægede, men da vi kom ned i gaderne for at lede efter en restaurant, skiftede vi mening. Pludselig var alt MEGET arabisk, og vi så ingen turister. Stemningen var ikke så god som i Dubai, og vi følte os meget kigget på. Det er nogle pudsige gader, hvor de ynder at lægge 50 ens forretninger ved siden af hinanden, så man altså kan vælge at gå på kjolegaden, frisørgaden, skogaden og så videre. Tingene koster ingenting, vi så kondisko til 15 kroner og bluser til syv kroner. Til gengæld var det svært at finde restaurantgaden. Vi gik og gik og gik, og mødte ikke andet end små grillbarer, som så virkelig snaskede. Vi er foreløbigt ikke så imponerede af denne her by. Der står stinkende skraldespande overalt og her er bare ... måske lidt for anderledes for os.
Til sidst gav vi op og fik fat i en taxa. Vi spurgte chaufføren om han kunne køre os til en "nice restaurant" men han forstod ikke engelsk og måtte ringe rundt til en masse mennesker for at finde ud af, hvad det handlede om. Vi kørte 10-15 minutter og blev sat af ved en kinesisk. Ved siden af lå der flere andre steder, som også så kinesiske ud, så vi skyndte os bare ind den den første - det befalede vores skrigende maver. Det kom godt nok lidt bag på mig, at den kinesiske hed "Ferhat". Det var så en tyrkisk, og det var værre end noget, jeg før har fået, og jeg plejer ikke at være ret begejstret for tyrkisk mad.
Drengene fik lasagne, som var tøet op, men ikke varm, ikke engang lun. Og så var den ulækker. Vi andre fik noget kylling med kolde fritter og ris. Og så noget brød som man kunne dyppe i tre slags rædselsfuld dip. Der gik ikke ret længe, før vi sad i en taxa på vej hjem. Til gengæld havde vi kun brugt 100 kroner.
De næste dage lever vi resortlivet på godt og ondt, har vi besluttet. Dagene skal gå med at ligge ved poolen og om aftenen spiser vi god mad på hotellet til overpris. Og der er virkelig "dyrt" her. I et supermarked koster en sodavand (Pepsi) 1,50 krone, og på det andet hotel gav man 4,50 i minibaren for samme cola. Her giver man omkring en tyver for den.

I morgen har vi planer om lige at skulle se den moske, der ligger her ved siden af, men ellers er der som sagt kun afslapning på programmet!

Ja, det er så mig!

Fest med mad og underholdning.

Modige Bertram.

Børnene er ved at blive vant til, at folk hele tiden vil have taget billeder med dem. I dag kom der adskillige gange fremmede mennesker hen til mig og spurgte om lov til at fotografere mine drenge, for senere at kunne bevise, at de havde set lyshårede børn. Her en hel familie.

Arabiske mænd.

Jeepsafari i ørkenen.

Eftermiddagen stod i oplevelsernes tegn. Vi havde booket en tur ud i ørkenen, og blev hentet i en jeep sammen med en anden familie fra hotellet. Og nu er jeg færdig med at påstå, at der ikke findes gamle biler her i byen. Udvendigt var den fin nok, men indvendigt var den helt smadret. Det levede ikke lige op til forventningerne.
Den familie, vi fulgtes med, var fra Saudi Arabien. Jeg ville enormt gerne have talt med moren, men hun forstod desværre ikke engelsk. Der var to drenge på vores børns alder og så en far også. Alle tre var de klædt i meget vestligt mærketøj, mens kvinden var traditionelt klædt med kun øjnene fri.
Efter en halv times kørsel stoppede chaufføren ud for en moske! Nu skulle han lige ind for at bede. Vi var ved at blive en anelse misfornøjede, for vi svedte tran og bilens klimaanlæg duede ikke - og vi havde betalt en mindre formue for at være med.
Da han endelig kom tilbage, kørte vi en halv time mere, og så skulle vi skifte bil. Og så var det tid til ørkenræs. Det var ikke lige noget for frk. forsigtig!!!!!! Alle andre end mig syntes vist, det var sjovt nok, i hvert fald de første minutter, men efterhånden begyndte faren i den anden familie at stønne og småpive. Jeg var bare glad for at min mave var tom! Det var i sandhed en ornlig syg oplevelse at drøne op og ned af bakker og nærmest køre på hovedet med al for høj fart.

Da turen var slut, var vi endelig ved vores mål, hvor man kunne ride på kameler. Bagefter var der mad og et stort show med mavedans og lignende, hvor vi var samlet med en masse andre turister, dog ingen danskere, vi er faktisk stødt på forbløfende få europæere so far.

Indtil nu har det været umuligt at støve en øl op, der sælges simpelthen ikke alkohol, men der var faktisk en bar i aften, den var bare gabende tom for kunder. Jeg kunne godt have klaret et gals vin, men turde ikke - med henblik på evt. senere ørkenræs igen på hjemvegen.

Bertram og Morten startede dagen hos frisøren. Skønt at komme af med de lange lokker. Og så var det hammer billigt, vi gav omkring 35 kroner for at få Bertram klippet!

I Stein Baggers fodspor.

Romantik på stranden! Formentlig bryllupsbilleder!

Fantastisk strand! Det er Jumeirah beach, som man kigger ned på, hvis man bor på Burj al arab.

Hotellet ved siden af Burj al Arab - det kunne man i det mindste komme hen til!

Det er så tæt på, som vi kunne komme.

Hele området omkring hotellet er spærret af og massivt fyldt op med sikkerhedsfolk, så det lykkedes os ikke at komme ind.

Vi talte dog med en af hotellets medarbejdere som kunne fortælle, at der er booket meget langt ud i fremtiden, og at hvis man ville spise der, skulle man også bestille bord adskillige uger før. Godt så. Vi gik med uforrettet sag.

Tristan blev indfanget af en lokal sælger, der mente, at han skulle have et nyt sæt tøj med hjem!

Shopping lige udenfor den indiske del af den gamle by!

Den gamle bydel, hvor man kan sejle fra den ene side af kanalen og over til den anden - se båden i baggrunden.

Indkøb i de små gader.

En ønskebrønd udenfor Dubai Museum.

Et lille stykke af Indien.

Dagens formiddagstur gik til den gamle bydel, Bur Dubai, hvor vi blev sat af ved Dubai museum. Chaufføren sagde, at vi bagefter skulle gå om bagved for at se "noget meget smukt" - og det gjorde vi så. Det var som at træde ind i et helt andet land! Indien. Pludselig var der ingen turister, og vi følte at folk kiggede noget undrende på os, men vi slog os ned på en lille plads, hvor der sad en masse mennesker i bare tæer. Pludselig kom der en mand og ville vise os lidt rundt. Vi fulgte med rundt i nogle meget smalle gader, hvor alt lugtede af røgelse og krydderier.



Vi stoppede udenfor et tempel, hvor han bad os tage skoene af og vaske hænderne, og så blev vi ført op af en trappe og ind i et rum. Sikke et syn, der mødte os. Rummet var kæmpe stort og udsmykket med et utal af billeder som vist forestillede hinduistiske guder. Nogle stod op og bad, andre lå rundt omkring på gulvet og bad. Altsammen meget uorganiseret, så folk gik og faldt lidt over hinanden. I et hjørne sad der nogle folk og lavede bål og brændte røgelse af. Der var små boder med mad, og kvinder, som pyntede hinandens hår med friske blomster.

Mange kom for at hilse på os og føre os rundt i lokalet. Nogle af dem gav Bertram og Tristan karameller og kager, men de måtte kun modtage med højre hånd - lidt svært for dem at finde ud af.

Det var en meget anderledes og ubeskrivelig oplevelse, fordi alle sanser var skærpede. Alt var anderledes end noget jeg har set før, og det var helt specielt at blive budt velkommen midt i noget, der virkede meget privat for dem.

Stuen og Master bedroom :)

Billeder fra dagens begivenheder:

Her ses Bertram i poolen. Bemærk de venlige mænd i orange som konstant sørgede for at holde området omkring poolen tørt!

Rigdom, luksus og arabisk sand i ørerne!

Fredag startede dejligt med masser af sol og en let vind. Vi gik i poolen efter morgenmaden. Egentlig var poolområdet rigtig fint, men det var ikke helt velegnet til børn, der var i hvert fald kun en anden børnefamilie, alle andre var voksne mennesker, der lå og nød roen, tror jeg nok, så vi forsøgte at være så stille som muligt.

Ungerne ville gerne være i både det ene og det andet bassin, men når vi gik med vores våde fødder, kom der straks en pool-mand løbende efter os med sådan en kost til at suge vandet op med, så ingen ville glide. I virkeligheden er det jo hans job og ment som en bekvemmelighed, men da han havde tørret vand op efter os de første 20 gange, fik jeg helt ondt af ham, og børnene gik med Morten tilbage til værelset, mens jeg selv lige fik en halv time i ro og sol. Det var lidt som at komme i paradis.



Senere gik vi til Mall of the Emirates, som vitterligt var lige så stort som beskrevet i diverse bøger. Det siges, at det er det største mall i verden, hvis man ser bort fra dem, der er i Usa.



Frokosten bestod af salat til de voksne og pizza til børnene på en italiensk restaurant.



Folk er meget søde og venlige og høflige. Alle siger hej og god dag, og jeg skal lige blive vant til at blive kaldt Madam. Mange henvender sig til børnene og er interesserede i, hvor vi kommer fra. I poolen talte vi med en iransk familie, der stolt fortalte, at de godt kunne høre, at vi kom fra Danmark, som de selv havde besøgt en uges tid.



I centeret stod vi og ventede på en elevator, da en kvinde iført niqab henvendte sig til mig. Jeg kunne ikke lige høre, hvad hun sagde indenunder tørklædet, og det var egentlig også lidt svært at vide, om hun virkelig talte til mig, når kun øjnene var fri, og som jeg tolkede hendes blik, var hun sådan halvt nysgerrig, halvt skeptisk, men hun kiggede meget intenst. Da jeg havde sagt "Hva'?" et par gange forstod jeg endelig.

"America!?" konstaterede hun og nikkede mod os.

"No. Denmark", svarede jeg og smilede.

"No?" Det vidste hun ikke hvad var.

"Close to Germany ...." forsøgte jeg. Det kunne hun heller ikke bruge til noget, men da jeg fik sagt "Europe" godtog hun den og vendte ryggen til igen.



Alt i byen er pænt og rent, og der bliver gjort rent konstant. Alle vegne. Toiletterne i centeret var meget, meget fine, og man blev pænt vist hen til en håndvask bagefter. Mens jeg stod og vaskede hænder, betragtede jeg alle de her tildækkede kvinder, som stod foran spejlene og tjekkede make-uppen og håret. Indenunder de lange kjoler og tørklæder befinder der sig nogle fantastiske skønheder, som man så kun får at se på dametoiletterne. De havde Gucciposerne fyldt af spændende ting, som de jo ikke lige får flashet for alle og enhver, men der var virkelig shoppet igennem.

Og sikke en rigdom. Folk kører i kæmpestore fantastiske biler, vi har ikke set en eneste beskidt eller gammel bil, alt er skinnende lækkert.



Pludselig slog vejret om, og alting blev forvandlet til ørken. Det blæste op, og sand føg rundt overalt, så vi næsten ikke kunne trække vejret. Der var bogstavelig talt sand alle steder, selvom vi forsøgte at undgå det. Pludselig tyggede man på sandkorn og halsen var tør, Øjnene havde stor gavn af solbrillernes beskyttelse og ørerne var døve af de der skefulde sand, de var blevet fyldt op med. Kort tid efter var det overstået igen, og luften var ren og fin.



Tilbage på hotellet sov Morten og jeg på skift, ungerne var ikke til at slå ned, så da vi nærmede os aftensmadstid, var begge børn trætte og pænt umulige. Maden blev derfor indtaget i en lokal asiatisk restaurant, som hedder Hakka. Meget lille sted med fantastisk mad til en meget lav pris.

Rejsedag!

04.00 ringede vækkeuret! Dermed havde jeg fået omkring 3½ times fantastisk søvn og sprang ud af sengen. En time senere sad vi alle fire og frøs i bilen med kurs mod lufthavnen. Da vi endelig landede i Wien nød ungerne de fire timers kortspil og is. Sikke en fest at have sine forældres udelte opmærksomhed så længe!



Austrian Airlines kan virkelig anbefales. Luksusferien startede, da vi steg ombord på flyveren mod Dubai. Jeg har aldrig set sådan et fly før. Godt nok sad vi i afdelingen lige bag de sæder, havde indbygget massage og 3 meters benplads til hver, men alligevel. Maden var pragtfuld, og det er vel sjældent, man kan sige det om flymad. Rigtige kokke viste sig i ny og næ, men mest af alt så man de søde stewardesser klædt helt i rødt, så de lignede søde nissepiger. De kom forbi med et kvarters mmellemrum og hældte cola og juice på børnene og rødvin på de voksne (hik!) - det gav anledning til en dejlig lang middagslur til denne families mor - liggende! Der var så god plads i flyet, at alle kunne få tre sæder alene, så det var perfekt.

Bertram fik det hele med, han skulle ikke nyde noget af at glippe noget som helst, så han kæmpede mod trætheden til den bitre ende.



Fra det ene øjeblik til det andet blev det mørkt udenfor, og så kunne man sætte uret tre timer frem, og klokken var da også omkring 22 lokal tid, da vi trådte ind i noget, der knnne minde om verdens længste kø til paskontrollen. Her blev vi introduceret til et meget spændende øjenkamera, osm jeg aldrig har set før. Så er man fri for at tage burkaen af, når man skal identificeres i lufthavnen.



Efter længere tids venten og tiltagende urolige børn, kom vi endelig ud på den anden side af kontrollen. Varmen slog imod os, men på en behagelig måde. 22 grader og let vind. Der stod cirka en million mennesker udenfor, mange af dem viftede skilte med turisternes navne rundt i hovederne på hinanden for at komme til. Mellem de mange chauffører gik også en del af de lokale rundt. Mændene klædt i hvidt og kvinderne i sort. Bertram er meget betaget af mændenes karakteristiske sheik-påklædning.



Vi blev vist over til en taxa, som kørte os til hotellet for en brøkdel af det beløb, man ville forvente i Danmark. Vel ankommet måtte jeg tage mig alvorligt sammen for at efterleve personalets formaninger om ikke at røre en finger. Bagagemanden slæbte sig til gengæld en pukkel til og fik de hele leveret i vores værelse. Eller lejlighed. Den er på størrelse med den, vi bor i derhjemme og har to badeværelser, hvilket vi allerede elsker!



Børnene var kun lige kommet ind, før de hoppede ud af tøjet og sad i badekarret! Bagefter stod den på gåtur med indkøb og derefter putning og for de voksnes vedkommende også oprydning. Sikke en befrielse at hænge vinterjakkerne ind i et skab, som forbliver lukket meget længe endnu!

På vej!

Så er vi klar til at skrive om vores oplevelser fra Januar/februar i Dubai.

Kufferterne er pakkede og sommerfuglene basker løs i maverne!