Vi har haft en skøn sidste dag med vidunderligt vejr.
Vi tog en taxa til den gamle bydel, Bur Dubai, hvor vi gik rundt og shoppede lidt. Så var der tid til frokost og sejltur til den anden del af Dubai, hvor "Guldgaden" ligger. Jeg faldt for en meget fin ring til kun 20.000 kroner, men Morten var lidt betænkelig, som det ses.
Hjemme igen så vi fjernsyn på værelset, der er 103 kanaler! Så gik vi i poolen og fik den sidste sol med. Aftensmad i Mall of the Emirates, og så shopping igen. Og god nat. I morgen sidder vi i flyveren klokken 9.00 (lokal tid) og lander i Danmark klokken 13 (dansk tid).
søndag den 6. februar 2011
lørdag den 5. februar 2011
Mall of the emirates.
Så er vi ved at checke ind på Pullman hotel, som ligger i det kæmpestore mall. Vi har nu ventet tre timer på at få lov at få værelset, de første to slog vi ihjel i centeret, men nu kan vores øjne ikke klare flere farver og indtryk, så vi har slået os ned i lobbyen.
Først fik vi forkost - der lå et kæmpeområde med hundredevis af foodcourts, eller sådan føles det i hvert fald. Alle verdensdele var repræsenteret. Bertram og Tristan ville meget gerne på Mc D, og det fik de lov til - det koster i øvrigt under halvdelen af hjemme. Jeg fik noget meget dyrt asiatisk.
Bagefter var vi i et kæmpe supermarked.
Det er helt vildt så store forskelle, der er på priser. Enten er ting enormt billige eller enormt dyre. Sheraton endte med at være i den dyre ende. Vi havde ikke lige helt omregnet priserne, men de to overnatninger der kostede mere end forventet for at sige det mildt. Til gengæld var det alle pengene værd. Det var nogle dage, jeg ikke sådan lige glemmer - livsnyderen i mig fik lige sit årlige fix dér.
Pullman er et nyt hotel, helt nyt. Det minder lidt im en Bokomcept-forretning. Moderne og lækkert, men afdæmpet. Her er ikke noget prangende. Jeg glæder mig til at se værelset.
Mennekser omkring os er dog nogle gange prangende. I den meget lange kø i supermarkedet stod jeg overfor en kvinde, der var halvt Anni Fønsby, halvt Donatella Vercace. Alt var fake på hende, og sikke nogle læber. Store læber er fint, men oversize med oversize på kan tage overhånd.

fredag den 4. februar 2011
The walk - Jumeirah beach.
Endnu en rigtig dejlig dag i afslappende omgivelser. Vi var meget tidligt ude ved poolen, så tidligt, at solen slet ikke var kommet frem endnu. Til gengæld var det meget blæsende, og det var lige før, vi frøs. Det afholdt dog ikke Morten fra at fare i bølgerne. Endelig kom varmen, og vi havde nogle dejlige timer udenfor. Senere tog vi en taxa til frisøren, Tristan havde nemlig ombestemt sig og ville godt klippes ligesom alle os andre, så vi tog tilbage til samme frisør, som havde klippet Bertram og Morten.
Billeder i næste indlæg!
Billeder i næste indlæg!
torsdag den 3. februar 2011
Jamen, så er vi tilbage i Dubai, og i den meget dyre ende - Jumeirah beach! Det kan ikke beskrives, men det er simpelthen fortryllende, berusende og vidunderlige omgivelser. Alt er perfekt ned til mindste detalje. Når jeg ringer til guest service, bliver der svaret : "Hello, Mrs. Laverenz ....." De har styr på alt. Der er en stor privat strand og de lækreste pools. For første gang har vi oplevet, at man kan købe alkohol, så vi fik en absurd dyr drink i poolen i eftermiddags. Det var perfekt, børnene kunne svømme i det lave vand lige bag os, og vi kunne sidde på barstole i vandet og hygge os med drinks. :)
Det var svært for ungerne at tage afsked med det resort vi kom fra, mest på grund af deres nye, danske venner. Dog er vi allerede faldet til her, det er ikke så svært.
Taxaturen herud var et kapitel for sig. Chaufføren kunne tydeligvis ikke læse, og han ringede rundt 117 gange for at finde ud af, hvor han skulle hen, og han kørte og kørte, uden at have den fjerneste anelse, og det er ellers et område med mange af de store resorts samlet.
Dagen er gået med at gå ture på stranden, spise, bade, hvile på værelset. Dejligt!
onsdag den 2. februar 2011
Her står jeg ved noget, der minder om et slumkvarter. Der er ikke tiggere, men alt virker beskidt, gammelt og slidt. Folk har slet ikke det samme overskud som i Dubai - her er der ingen, der smiler og hilser pænt på os. Til sidst turde vi ikke være der mere og tog en taxa til hotellet. Jeg glæder mig til vi returnerer til Dubai i morgen.
Vi forsøgte i øvrigt at komme ind i den store moske i går, og døren blev også pænt åbnet. De spurgte, om vi var muslimer, hvilket vi jo måtte afkræfte. Så måtte vi ikke komme ind, men de ville gerne åbne døren helt, så vi kunne stå udenfor og kigge ind. Den var kæmpestor og rigtig smuk.
Vi fik endelig spist kinesisk i går - her på hotellet. Det var lækker mad og super betjening, næsten lidt for meget. De stod klar hele tiden til at øse op på vores tallerkener, og spurgte høfligt, om de måtte åbne vores sodavand og så videre. Maden var ikke billig, men man bliver hele tiden reddet af, at alkohol er foorbudt. Colaer er jo ikke så dyre, men jeg kunne faktisk godt ønske mig et halvt glas god rødvin efterhånden.

Hold da op! Denne her by skiller sig voldsomt ud fra Dubai. Inde på resortet er det som at være i Danmark, og her vrimler da også med SAS-piloter og folk i badetøj. Så snart man går udenfor er alt meget mere arabisk end noget jeg har set før. ALLE kvinder går helt tildækkede og det har været ret ubehageligt de par gange, vi har vovet os ud i byen. Mændene samler sig simpelthen i store grupper og glor fuldstændig uhæmmet. I det hele taget er der utrolig mange mænd, som bare hænger ud på gaderne. I Dubai var folk konstant i gang med noget, hvor der her er mange flere, der bare ligesom ER.
Jeg har snakket med to andre danske kvinder, som simpelthen ikke vil udenfor resortet igen, fordi det har været for ubehageligt, men jeg satser nu på at forsøge igen senere i dag for at få taget nogle billeder.
Ungerne hyger sig fortsat med alle de andre børn, de bader og leger påde i pool og på stranden. Der er langt fra fyldt op på hotellet og med to store børnepools og to voksenpools kan vi lige klare det. Og privat strand, ikke at forglemme. Uhm. Her er masser af plads udendørs. Vejret er lidt overskyet og blæsende, men man kan sagtens ligge i badetøj alligevel, det er meget tilpas.

Abonner på:
Opslag (Atom)