onsdag den 2. februar 2011

Vi forsøgte i øvrigt at komme ind i den store moske i går, og døren blev også pænt åbnet. De spurgte, om vi var muslimer, hvilket vi jo måtte afkræfte. Så måtte vi ikke komme ind, men de ville gerne åbne døren helt, så vi kunne stå udenfor og kigge ind. Den var kæmpestor og rigtig smuk.
Vi fik endelig spist kinesisk i går - her på hotellet. Det var lækker mad og super betjening, næsten lidt for meget. De stod klar hele tiden til at øse op på vores tallerkener, og spurgte høfligt, om de måtte åbne vores sodavand og så videre. Maden var ikke billig, men man bliver hele tiden reddet af, at alkohol er foorbudt. Colaer er jo ikke så dyre, men jeg kunne faktisk godt ønske mig et halvt glas god rødvin efterhånden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar