Fredag startede dejligt med masser af sol og en let vind. Vi gik i poolen efter morgenmaden. Egentlig var poolområdet rigtig fint, men det var ikke helt velegnet til børn, der var i hvert fald kun en anden børnefamilie, alle andre var voksne mennesker, der lå og nød roen, tror jeg nok, så vi forsøgte at være så stille som muligt.
Ungerne ville gerne være i både det ene og det andet bassin, men når vi gik med vores våde fødder, kom der straks en pool-mand løbende efter os med sådan en kost til at suge vandet op med, så ingen ville glide. I virkeligheden er det jo hans job og ment som en bekvemmelighed, men da han havde tørret vand op efter os de første 20 gange, fik jeg helt ondt af ham, og børnene gik med Morten tilbage til værelset, mens jeg selv lige fik en halv time i ro og sol. Det var lidt som at komme i paradis.
Senere gik vi til Mall of the Emirates, som vitterligt var lige så stort som beskrevet i diverse bøger. Det siges, at det er det største mall i verden, hvis man ser bort fra dem, der er i Usa.
Frokosten bestod af salat til de voksne og pizza til børnene på en italiensk restaurant.
Folk er meget søde og venlige og høflige. Alle siger hej og god dag, og jeg skal lige blive vant til at blive kaldt Madam. Mange henvender sig til børnene og er interesserede i, hvor vi kommer fra. I poolen talte vi med en iransk familie, der stolt fortalte, at de godt kunne høre, at vi kom fra Danmark, som de selv havde besøgt en uges tid.
I centeret stod vi og ventede på en elevator, da en kvinde iført niqab henvendte sig til mig. Jeg kunne ikke lige høre, hvad hun sagde indenunder tørklædet, og det var egentlig også lidt svært at vide, om hun virkelig talte til mig, når kun øjnene var fri, og som jeg tolkede hendes blik, var hun sådan halvt nysgerrig, halvt skeptisk, men hun kiggede meget intenst. Da jeg havde sagt "Hva'?" et par gange forstod jeg endelig.
"America!?" konstaterede hun og nikkede mod os.
"No. Denmark", svarede jeg og smilede.
"No?" Det vidste hun ikke hvad var.
"Close to Germany ...." forsøgte jeg. Det kunne hun heller ikke bruge til noget, men da jeg fik sagt "Europe" godtog hun den og vendte ryggen til igen.
Alt i byen er pænt og rent, og der bliver gjort rent konstant. Alle vegne. Toiletterne i centeret var meget, meget fine, og man blev pænt vist hen til en håndvask bagefter. Mens jeg stod og vaskede hænder, betragtede jeg alle de her tildækkede kvinder, som stod foran spejlene og tjekkede make-uppen og håret. Indenunder de lange kjoler og tørklæder befinder der sig nogle fantastiske skønheder, som man så kun får at se på dametoiletterne. De havde Gucciposerne fyldt af spændende ting, som de jo ikke lige får flashet for alle og enhver, men der var virkelig shoppet igennem.
Og sikke en rigdom. Folk kører i kæmpestore fantastiske biler, vi har ikke set en eneste beskidt eller gammel bil, alt er skinnende lækkert.
Pludselig slog vejret om, og alting blev forvandlet til ørken. Det blæste op, og sand føg rundt overalt, så vi næsten ikke kunne trække vejret. Der var bogstavelig talt sand alle steder, selvom vi forsøgte at undgå det. Pludselig tyggede man på sandkorn og halsen var tør, Øjnene havde stor gavn af solbrillernes beskyttelse og ørerne var døve af de der skefulde sand, de var blevet fyldt op med. Kort tid efter var det overstået igen, og luften var ren og fin.
Tilbage på hotellet sov Morten og jeg på skift, ungerne var ikke til at slå ned, så da vi nærmede os aftensmadstid, var begge børn trætte og pænt umulige. Maden blev derfor indtaget i en lokal asiatisk restaurant, som hedder Hakka. Meget lille sted med fantastisk mad til en meget lav pris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar